Abu Ammar 1929 -2004
Da G.H.W. Bush ved et pressemøde blev bedt om at kommentere meldingen om Arafats død, faldt hans forventeligt ubegavede og apolitiske svar prompte: ”God bless his soul!”. Og selvom ”bless” betyder ”velsigne”, så var det sikkert ikke pænt ment. Havde han villet sige mere om, hvad han selv, eller hans politiske bagland, tænkte om Arafat, så kunne han have uddybet sig med ord som terroristisk, antisemitisk, diktatorisk. Alt det og så ”irrelevant”.
Nu kan man jo mene om mangt og meget, at det er irrelevant. Om det faktisk forholder sig sådan finder man jo først for alvor ud af, når det eller den, man finder irrelevant, ikke er der mere. Og det har man jo altså chancen for at finde ud af nu, hvor Arafat enten er gravklar eller bibber derudaf med maskiner til at trække hans vejr.
Israel og den katastrofile kapitalisme
Israels sikkerhed er det semantiske våben, der skyder alle oplysningsidealer og kritisk fornuft i grus, godt hjulpet på vej af systematisk bagvaskelse af Israels kritikere med anklager om antisemitisme. Sikkerhed står således før afviklingen af bosættelser, kontrolposter og bypass roads, og i det hele taget af det apartheid-lignende system, som forståelig- og beklageligvis motiverer unge palæstinensiske mænd og kvinder til at sprænge sig selv i luften sammen med så mange israelere som muligt. Spørgsmålet er, hvordan det kan være, at Israel fortsætter med en politik, der med usvigelig sikkerhed vil producere flere selvmordsbombere og gøre livet endnu mere usikkert for jøder i den stat, hvis højere mening vistnok er at være det ene sted i verden, de kan være og føle sig sikre.
Ét svar på det spørgsmål handler selvfølgelig om det jerngreb som den zionistiske ideologi holder israelsk politik i, og at ideologien er ufornuftig. Den snak er der også noget om, men et andet svar gives af den canadiske journalist og forfatter Naomi Klein i sin bog ”The Shock Doctrine: The Rise of Disaster Capitalism”. Bogen er på en og samme tid en udlægning af historien om den frimarkedsideologi, der har spillet forskellige, men vigtige og skæbnesvangre roller overalt i verden, og en diagnose af de nye markeder som har åbnet sig undervejs i krigen mod terror og de store selskabers bestræbelser på at gøre dem endnu større og endnu mere profitable. Og Israel har, skriver Klein, i kraft af sin beliggenhed og politik fået en særlig rolle at spille i den ny kapitalisme.
